dandelionKontakt

Alle noter

Kunden har sendt et sikkerhedsspørgeskema. Hvad nu?

Store virksomheder skal i stigende grad sikre hele deres leverandørkæde, blandt andet på grund af EU’s NIS2-direktiv. Det betyder, at små leverandører får spørgeskemaer om it-sikkerhed, også selvom de ikke selv er omfattet af reglerne.

Typiske spørgsmål handler om:

  • Bruger I tofaktor-login (MFA) på e-mail og vigtige systemer?
  • Har I backup, og har I testet, at den kan genskabes?
  • Har I en plan for, hvad I gør ved et sikkerhedsbrud?
  • Kan I give besked hurtigt, hvis noget går galt?

1. Svar ærligt

Det er fristende at svare ja til det hele. Lad være. Et ærligt “nej, men vi har en plan” er bedre end et ja, der ikke holder, hvis kunden spørger ind.

2. Find de hurtige gevinster

Nogle ting kan ofte ordnes på en dag: slå tofaktor-login til for alle, test at backuppen virker, og sæt jeres domænes e-mailbeskyttelse (SPF, DKIM og DMARC) rigtigt op.

3. Brug en ramme

D-mærket er en dansk mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig brug af data, og den har et modul målrettet NIS2. Selv hvis du ikke vil have mærket, er kriterierne en god tjekliste.

Vil du have hjælp?

Vi kan gennemgå spørgeskemaet sammen med jer, tjekke jeres Microsoft 365 og e-mailopsætning og lave en kort plan for det, der mangler. Se vores rådgivning.